Spirituel coaching – kærlighed

Først og fremmest så hjælper jeg dig med at blive klar over, hvad det helt præcis er, du leder efter i en mand/kvinde. Hvilke kvaliteter sætter du pris på, hvordan kan du selv matche dem, og hvor kan du så finde ham/hende henne?

Når du så har fundet “Den Eneste Ene“, dukker der måske nogle helt andre problemstillinger op. For nogle drejer det sig om en stor frygt for at miste, og så arbejder vi med den frygt, så du kan blive i forholdet – hvis det er det, du ønsker. For andre drejer det sig om at turde stå ved sig selv og ikke forsvinde helt ind i forholdet og måske til sidst miste sig selv, og her arbejder vi med dit selvværd, dine evner til at sige til og fra og den måde, du gør det på.

Er du derimod kommet ud af et forhold, som du bare ikke kan give slip på, kigger vi nærmere på, hvad det er, der forhindrer dig i at give slip, så du kan komme videre i dit liv med åbent hjerte.

Går du fra det ene dårlige forhold til det andet, fordi du har svært ved at være alene, så kigger vi nærmere på, hvordan du kan skabe et liv, som giver dig glæde og mening. Hvad gør dig glad? Hvad får dig til at føle dig elsket? Hvordan kan dit liv blive fyldt med passion, glæde og kærlighed – med eller uden kæreste?